Biodiversitet, biomimetik og kunst i Stockholm

Stockholm og Nobel’s gamle dynamitfabrik er den 17. oktober 2008 værter for en meget interessant lille konference med titlen ’Unfolding value – communicating biodiversity’.

Konferencen er lagt op til at være en tværfaglig platform for diskussioner mellem videnskabsfolk, politikere, iværksættere, designere og kunstnere om betydningen af biodiversitet og naturen der omgiver os.

Konferencen byder på biomimetik som et særligt emne og i løbet af eftermiddagen vil forskellige gymnasie-elever giver deres bud på hvilken nytte vi kan drage af naturen når det drejer som om teknologisk design.

Hovedtalen holdes af James L. Edwards fra det Nationale Naturhistoriske Museum i Washington, som står bag den omfattende og ambitiøse Encyclopedia of Life , som er en database med en målsætning om at have information om alle beskrevne arter af organismer som findes på Jorden.

Læs mere om den svenske konference her.