Ny omfattende review artikel

Den pensionerede professor i biomimetik ved Bath Universitet i England, Julian Vincent, har skrevet en interessant og omfattende review artikel om biomimetik. Fokus er på materiale videnskab og innovation, men de fleste område behandles.

Han nævner især naturens evne til at producere stærke og holdbare materialer, som silke, muslinge-skaller og træ, udfra kun to typer af biopolymerer, proteiner og polysaccharider, ved stue-temperaturer og i vandige opløsninger, som noget vores teknologi kan lære af.

Vincent omtaler også selv-rensende overflader, som kendes fra Lotus planten, insekt vinger og mange andre dyr og planter, som noget der forskes intensivt i. I den sidste del af artiklen gennemgår han forskellige metoder hvormed biologisk viden kan bruges innovativt til at forbedre vores teknologi.

Vincent nævner tre metoder. Den opportunistiske metode hvor biomimetiske projekter stammer fra tilfældige biologiske observationer og eksperimenter. Denne metode er den hidtidige mest populære og tæller både Velcro og Lotusan blandt sine succes’er, men den kræver stor biologisk indsigt og held, omend Biomimicry Instituttets Ask Nature projekt har gjort det lidt nemmere. En anden metode er den leksikalske metode som er en linkvistisk metode, der benytter sig at specifikke søgeord for at finde relevant biologisk litteratur for derigennem at finde biomimetiske løsninger. Problemet med denne metode er dog at ingeniør-videnskaben og biologien bruger meget forskellige termer og det derfor kan være svært at finde hvad man søger, hvis man ikke er eksperter i begge discipliner.

Til slut nævner han TRIZ og BioTRIZ som hans arbejdsgruppen i Bath selv har udviklet. TRIZ er et russisk innovationsredskab der benytter sig af en database over flere hundrede tusinde patenter til at give inspiration til at løse alverdens ingeniør-mæssige problemer. Forskerne i Bath har videreudviklet systemet i det såkaldte BIOTRIZ ved at lave et katalog over naturens løsninger baseret på teknologiske termer. Metoden har allerede været brugt med succes af andre forskergrupper, så det er måske ikke rå overraskende at Professor Vincent afslutter artiklen med at anbefale BioTRIZ som den metode der har størst potentiale for at lede til flest nye biomimetiske opdagelser i fremtiden.

Kilde:
Vincent, J. F. V. (2009) Biomimetics – a review. Proc. IMechE Part H: Journal of Engineering in Medicine 223, 919-939.